Børnemiljøvurdering

BMV på Jennumparkens Fritidshjem/juniorklub

PLANLÆGNING AF FORLØBET (1)

Der findes mange forskellige måder at lave BMV på (iagttagelse, interview, foto, m.m.).

Vi har fundet vores “værktøj” på DCUMs hjemmeside (Dansk Center for Undervisningsmiljø).

“Hvordan har du det i dit fritidshjem?”

 

KORTLÆGNINGSFASEN (2)

Skemaet kan udfyldes af hvert enkelt barn direkte på nettet, hvorefter der automatisk bliver lavet en samlet vurdering dækkende for gruppen eller institutionen. (Det vælger man selv).

Vi har valgt at kopiere skemaet (denne første gang).

Vi læser det op for hvert enkelt barn i Fritidshjemmet, samtidig med at de sidder og besvarer. Den voksne ser ikke barnets besvarelse, der er anonym.

Fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø.

 

BESKRIVE FASEN (3)

Vi bruger “opsamlingsskema” fra DCUM, hvor personalet skal forholde sig til det datamateriale, der blev indsamlet i kortlægningsfasen i et forsøg på at tolke ”børnenes stemmer”.

Spørgsmål som kan hjælpe med at afdække, hvilke områder der skiller sig ud:

  • Hvad fungerer godt, og hvad fungerer ikke så godt?
  • Hvad viste materialet af typiske situationer og afvigelser her fra?
  • Hvilke modsætninger var der?

Dernæst forholder man sig undrende og spørgende til datamaterialet ved at stille spørgsmål som:

  • Hvad er anderledes, end vi havde forventet?
  • Hvad er det vigtigste, som vi iagttog/hørte fra børnene?
  • Hvad blev vi inspireret til ved at indtage børnenes perspektiv?

 

HANDLINGSPLAN (4)

Det skal fremgå, hvordan vi vil udvikle børnemiljøet på bestemte områder.

Vi skal angive rækkefølge og tidsramme for, hvilke løsninger, vi vil iværksætte i relation til de forhold, der ikke fungerer hensigtsmæssigt. Vi skal prioritere vores tiltag, så de væsentligste gennemføres først.

Desuden skal vi redegøre for, hvem der er ansvarlig for gennemførelsen af tiltagene, og hvornår de skal være gennemført.

 

OPFØLGNING (5)

I den sidste fase skal vi se på, hvordan det gik med de tiltag, vi satte i værk, og om løsningerne fungerer tilfredsstillende.

Vi skal følge op på de enkelte tiltag – opnåede vi det, vi ønskede?

 

Børnemiljøvurdering i juniorklubben

I januar gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med Børnemiljøvurderingen (BMV).

Juniorklubbens 16 børn (12 - 14 år) besvarede 65 spørgsmål på et udleveret spørgeskema.

Svarmulighederne bestod af et smiley-system, hvor børnene kunne vælge mellem 3 forskellige ansigter  GLAD - LIGEGLAD - MINDRE GLAD

Børnene udfyldte selv enkeltvis spørgsmålene, under observation af en voksen, som ved eventuelle tvivls- eller forståelses spørgsmål kunne vejlede barnet.

Spørgsmålene var inddelt i følgende emner:

Emne

Point

Generel tilfredshed

8,5

Dig og de andre i fritidshjemmet

7,5

De voksne i fritidshjemmet

7,6

Drilleri og mobning

7,7

Rammer

7,9

Sikkerhed

8,4

Helbred og velbefindende

7,2

Mobbestop

4,6

Spisemuligheder

5,5

 

Point

Pointtildelingen er en integreret del af Børnemiljøtermometeret og bygger på en vægtning af hvert spørgsmål og svar i relation til det overordnede emne. Pointfordelingen må dog på ingen måde afholde jer fra selv fra at vurdere resultaterne.

Pointene ligger på en skala fra 0 til 10, hvor 10 er bedst. Et søjlediagram over pointtallene for hvert emne gør det let at se, hvor jeres institution klarer sig godt, og hvor en indsats er påkrævet.

 

Konklusion

Børnemiljøvurderingen har givet os et godt indblik i børnenes tanker og følelser 
omkring deres hverdag i juniorklubben.

Den generelle tilfredshed med juniorklubben er stor - og især personalet får en topscorer

Vi har også fået et fingerpeg om på hvilke områder vi kan blive bedre og udvikle os.

Vi nævner her i tilfældig rækkefølge:

  • Det er meget vigtigt, at vi som voksne er positive rollemodeller for børnene. Vi skal være tillidsskabende og grænsesættende.
  • Vi vil opfordre børnene til at være mere opmærksomme på hinanden, herunder passe på hinanden.
  • En del af børnene (50%) gav udtryk for manglende rum til ro og hvile (afslapning). Dette er et meget vigtigt område, hvor vi allerede inden Børnemiljøvurderingen var i  en proces omkring omforandring og etablering af et hyggerum - hvor tid og plads til afslapning, læsning og hygge er prioriteret højt.
  • Drilleri og mobning: Hvad er forskellen på drilleri og mobning? Hvordan påvirkes vi som mennesker af dette? Heraf give børnene redskaber til at hjælpe hinanden.
  • Vi vil gøre brug af aldersrelateret spil og film - som er debatskabende til dialog og snak, omkring drilleri og mobning.
  • Opmærksomhed på sprogbruget/kropssproget; banderi, brug af ukvems-ord (også imod hinanden), mimikker/attituder i dagligdagen

 

Fokusområder

De områder som vi har valgt, at fokusere på og arbejde med handler om, at styrke og udvikle børnenes sprog :

  • Måden man kommunikerer med andre på.
  • Vise respekt for andres holdninger og meninger (taler om / til hinanden)
  • Herunder anerkendelse - anerkendelse betyder: at børn vokser og gror følelsesmæssigt og mentalt, at børn tør tro på sig selv, at børn tror de er noget værd, at de har noget at give  

For at give børnene de bedste redskaber vil vi i juniorklubben gøre brug af anerkendende pædagogik, der handler om at sætte børn i et positivt lys og udvikle deres bedste sider. Anerkendelse skaber muligheder for alle, også de børn som har de mindste muligheder. Anerkendelse vises gennem følelser, kommunikation samt handling.

Anerkendelse kommer indefra, hvilket betyder, at den der giver anerkendelse skal føle og mene, det vedkommende siger, og det vedkommende gør. Anerkendelse handler om at være autentisk, troværdig, ligeværdig og ærlig overfor børn og ikke mindst sig selv.

Erfaringer viser, at anerkendende pædagogik udvikler følgende for børn:

  • Klar til ændringer
  • Lyst og overskud til at lære
  • Selvværd
  • Glæde
  • Energi
  • Forebyggelse mod mobning
  • Mod til at overskride grænser
  • Rummelighed

Disse uvurderlige værktøjer, vil børnene få med i deres rygsæk herfra. Redskaber, som de vil drage nytte af resten af deres liv. Redskaber, som er enkle at give – og som er med til at udvikle dem.