4. Udviklingsmål for fritidshjemmet/klubben

Fælles udviklingsmål for Fritidshjemmet Glentevej, Jennumparkens Fritidshjem, KFUM’s institutioner, Vorup Børne- og Ungdomshus og Fritids- og ungdomsklubben Solgården.

Nedenstående er det vi arbejder med og vil udvikle på gennem hele aftaleperioden.

 

Formål

Målet er, at alle børn vil opleve sig som anerkendte, aktive og værdifulde deltagere i fællesskabet, ved at der bevidst arbejdes inkluderende i forhold til planlægningen af hverdagen og i det pædagogiske arbejde med børne- og forældregruppen.

Inklusion forstås som den dynamiske og vedvarende proces, hvori fritidsinstitutionen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle børn og unge. I den proces tages der særligt hensyn til de børn og unge, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion, samt lavt udviklings- og læringsmæssigt udbytte.

Børn er inkluderet, når de oplever sig som værdifulde deltagere i fællesskabet, hvor de trives, har positive sociale relationer til jævnaldrende og til voksne, og hvor de udvikler sig optimalt i forhold til egne potentialer på det personlige, sociale og færdighedsmæssige område.

Sigtet med at arbejde inkluderende er at forebygge og mindske eksklusion af børn og unge. Eksklusion er situationer, hvor børn og unge, som allerede er udenfor fællesskabet, holdes udenfor, og hvor børn og unge stødes ud af det fællesskab, som de tidligere har været en del af.

 

Baggrund

Arbejdet med inklusion er valgt som tema for fritidshjemmene, idet det ligger i forlængelse af arbejdet med den anerkendende, relations- og ressourceorienterede tilgang, der allerede er iværksat og i vid udstrækning bliver praktiseret i det daglige pædagogiske arbejde i fritidshjemmene.

 

Initiativer

Hvert fritidshjem vælger egne initiativer og tilhørende succeskriterier i forhold til at arbejde med det fælles udviklingsmål.

 

Deltagelse i mindre fællesskaber i det store fællesskab

Arbejdet med inklusion vil bl.a. ske ved at oprette små grupper og arrangere ture og aktiviteter for børnene i disse grupper. Grupperne vil blive sammensat af børn, der vurderes til at have et behov for øget pædagogisk opmærksomhed, samt af børn med et overskud og meget gode sociale kompetencer. Der vil være fokus på den anerkendende tilgang til børnene og den positive oplevelse for børnene. Hensigten med de gruppeopdelte aktiviteter er, at alle børn får mulighed for at skabe nye relationer, få et indblik i hinandens kompetencer samt lære af hinandens gode kundskaber. Sigtet er ligeledes, at børnene lærer at overføre de gode sociale strategier og relationer fra den lille gruppe til det store fællesskab.

 

Guidning og pro aktiv rolle i børns fællesskaber

Arbejdet med inklusion vil bl.a. ske ved, at de voksne baner vejen for børnenes sociale deltagelse i differentierede fællesskaber og aktiviteter eksempelvis ved at der bevidst arrangeres børnefællesskaber og legegrupper for at sikre, at alle børn bliver deltagere i fællesskabet.  Dette kan ske ved at lege regellege, hvor alle børn kan være med. Ligesom det kan understøttes ved at have faste pladser ved spisebordene og faste makkere på ture ud af huset. Hensigten er, at alle børn kommer til at indgå ligeværdigt i fællesskabet, og det bliver legalt, at nogen har mere brug for guidning fra en voksen end andre, således at den store gruppe i højere grad inkluderer og accepterer de børn, der har særlige behov. Det primære fokus er på børnenes styrker og kompetencer, og på at omtale det at behøve hjælp fra en voksen/barn til at øve sig på noget, som en helt naturlig ting.

 

Sang og inklusion

I arbejdet med inklusion vil koraktiviteter og sang blive anvendt til at fremme børnenes deltagelse i fællesskabet og til at fremme integrationen af børn med anden etnisk oprindelse end dansk i det danske samfund. Sigtet er gennem arbejdet med koret og børnenes arbejde med de danske sange af bl.a. Halfdan Rasmussen at opnå, at børnene får skabt et godt fællesskab og lærer, at de sammen bidrager til fællesskabet og derved kan udvikle det og gøre det endnu bedre.

Der sættes fokus på børnenes fysiske og psykiske velvære gennem sangen, idet sang fremmer produktionen af hormoner, som har indflydelse på vores fornemmelse af at have det godt. Ligesom koraktiviteterne medvirker til at styrke børnenes identitet, modner dem i samspil med andre og øger deres selvværd.

En sidegevinst ved arbejdet med koraktiviteter er, at børnene gennem sangen får stimuleret deres sproglige udvikling i dansk som andetsprog og deres kulturelle læring. Børnene lærer det danske sprog og sprogets nuancer ved at bruge sproget aktivt.

 

Forældreinddragelse

I det pædagogiske arbejde med inklusion vil der være fokus på et udvidet forældresamarbejde, hvor forældrene inkluderes mere i forhold til deres børns liv i institutionen og gennem vejledning kommer til at være en større del af det fælles ansvar omkring børnenes positive udvikling. Dette vil medvirke til at styrke det enkelte barns selvværd i fællesskabet. I dagligdagen gribes alle de chancer, der byder sig for at få et tættere forhold til forældrene. Føler hver enkelt forælder sig set i institutionen, vil det smitte af på deres børns oplevelse af og i fællesskabet.

 

Tværfagligt samarbejde

Når der arbejdes med inklusion i den enkelte institution, vil det tværfaglige samarbejde ofte komme til at spille en vigtig rolle, idet det handler om at skabe en helhedsorienteret løsning for det enkelte barn eller ung, hvor familien og alle relevante samarbejdsparter bliver inddraget. Det kan være i sammenhæng med, at der i institutionen er et behov for at undersøge ressourcerne i familien og i barnets eller den unges netværk med henblik på at sikre, at barnet eller den unge ligeledes støttes i udvikling og trivsel udenfor institutionen. Når institutionen får et barn eller en ung, som afventer en udredning, men i den mellemliggende periode har behov for særlig støtte, er det ligeledes nødvendigt at bringe de tværfaglige netværksgrupper i spil for at sikre, at barnet eller den unge får den nødvendige støtte og mulighed for at være en del af fællesskabet i institutionen.

 

Succeskriterier

Det overordnede succeskriterier for arbejdet med inklusion er, at børnene og de unge, som i dag er udenfor fællesskabet, bliver en del af fællesskabet. I forhold til at opstille succeskriterier vil der blive taget udgangspunkt i børnemiljøvurderingen fra DCUM, som ligeledes vil indgå i fritidshjemmenes evalueringer.

Nogle af de kriterier/spørgsmål, som fritidshjemmene gerne vil kunne se en positiv udvikling i på baggrund af det pædagogiske arbejde med inklusion, er følgende:

  • Har du gode venner i dit fritidshjem?
  • Føler du dig alene, når du er i fritidshjem?
  • Kan du lide de andre børn i fritidshjemmet?
  • Tror du, at de andre børn kan lide dig?
  • Synes du, at I taler grimt til hinanden i fritidshjemmet?
  • Synes du, at I opfører jer godt over for hinanden?
  • Er det let for dig at finde nogen at være sammen med i fritidshjemmet?
  • Føler du, at de andre børn holder dig udenfor?