2012 & 2014

1. Formål med aftalen

Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service og høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere og bedre mulighed for byrådet til at styre kommunen.

Aftalen har desuden til formål at:

  • skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger
  • koble den økonomiske styring sammen med diskussionen af politiske mål og dermed muligheden for strategisk planlægning, og
  • skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og indenfor hvilken ramme dette skal foregå.

Aftalerne indgås indenfor rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget.

Institutionen forlænger allerede indgået aftale fra 1. januar 2011 frem til 31. juli 2014  mellem  Jennumparkens Fritidshjem og Randers Byråd.

2. Politiske visioner, mål og krav

Lovgrundlag

Fritids- og ungdomsklubber drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud til børn og unge (dagtilbudsloven).

 

Politiske visioner m.v.

Aftalerne og udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af:

  • Vision 2017
  • Budget 2012-15 og
  • Overordnede børn og unge politik.

 I den overordnede børn og unge politik optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune. 

  • Relationer,
  • læring og uddannelse,
  • sundhed, kost og motion,
  • børn og unge med særlige behov.
3. Præsentation

Børn

Jennumparkens fritidshjem er et kombineret fritids- og klubtilbud til børn og unge i alderen 6-18 år.

Institutionen består af et fritidshjem, en juniorklub, Kvarterklubben og Bygger’n.

Fritidshjemmet er normeret til 40 børn i alderen 6-10 år. Pr. 1/5 2012 var 60 % tosprogede. Fritidshjemmets åbningstid er kl. 6.30-8.00 og 14.00-17.00  mandag-fredag.

Juniorklubben er normeret til 26 børn i alderen 10-14 år. Pr. 1/5 2012 var 75 % tosprogede. Juniorklubbens åbningstid er kl. 13-17 mandag-fredag. Skolefridage og ferier kl. 10-17.

Bygger’n er en offentlig legeplads, hvor der dagligt kommer 40-60 børn i alderen 6-18 år – fortrinsvis børn, der ikke gør brug af de traditionelle daginstitutionstilbud.

Pr. 1/11 2008 var ca. 90 % tosprogede.. Åbningstid kl. 10-17 mandag-fredag.

Kvarterklubben er et tilbud for de 10-18-årige børn/unge. Pr. 1/11 2008 var der 149 medlemmer, hvoraf 49 var over 14 år og 80 % tosprogede. Åbningstid mandag, onsdag og torsdag 18-21.

Desuden planlægges arrangementer uden for den normale åbningstid.

Jennumparkens fritidshjem er beliggende i Nordbyen. Vores brugergruppe er meget blandet og afspejler fint det geografiske område, vi er beliggende i.

 

Organisering

Jennumparkens fritidshjem er en kommunal institution i lejede lokaler hos Boligforeningen af 1940.

Fritidshjemmet blev taget i brug i januar 1971, hvor den startede som fritidshjem med børn i alderen 6-14 år. I 1991 blev fritidshjemmet suppleret med en juniorklub for børn i alderen 10-14 år.

Kvarterklubben startede i 1986, som en selvstændig afdeling, der brugte fritidshjemmets underetage. I april 1995 blev Bygger’n og Kvarterklubben tilknyttet fritidshjemmet/juniorklubben og fik samme ledelse.

Fritidshjemmet og juniorklubben har egne lokaler. Jennumparkens fritidshjem har indrettet sig med bl.a. træværksted, kreativ værksted, diskotek/biograf, aktivitetsrum, computercafe og en mindre legeplads, der ligeledes kan benyttes af de øvrige. 

Kvarterklubben bruger Bygger’ns lokaler i klubregi. Her forefindes stort køkken/alrum, et hygge- og opholdsrum, og et aktivitetsrum med computercafe, billard m.m.

Bygger’ns udendørsfaciliteter anvendes af alle. Her er der skateboardramper, multibane, hoppepuder, bålhus, bålplads, legeplads og streetareal.

I alt råder Jennumparkens fritidshjem over et areal på 2000 m2, hvoraf 378 m2 er bebygget.

Bygger’n 2960 m2 , hvoraf 144m2 er bebygget.

 

Personale

Alle afdelinger:                    1 leder

Fritidshjem:                         4 pædagoger – 2 kvinder og 2 mænd – herunder souschef

Juniorklub:                          1 mandlig pædagog

Bygger’n/ Kvarterklubben:  2 pædagoger – 1 kvinde og 1 mand – herunder afdelingsleder

5 klubmedarbejdere – 3 kvinder og 2 mænd

Fælles for alle afdelinger:   1 rengøringsassistent 

I organisationen tilstræber vi en lige fordeling af pæne mænd og kvinder.

 

Pædagogisk/ faglig profil

I fritidshjemmet og juniorklubben

Vores daglige arbejde med børnene tager udgangspunkt i det nære, trygge, overskuelige og omsorgsfulde. Vores primære opgave består i at tilgodese det enkelte barns basale behov, da de for en del børns vedkommende ikke er opfyldt. Vores erfaring siger os, at det er svært for børn at udvikle sig, når de grundlæggende behov ikke er stillet. Når vi planlægger aktiviteter, tager vi udgangspunkt i ovenstående.

Vi lægger vægt på, at børnene tidligt lærer husets normer og regler at kende. Via vores dagligdag og forskellige planlagte aktiviteter skabes en speciel atmosfære i huset, som virker socialiserende og opdragende såvel på det enkelte barn som på børnene indbyrdes.

I juniorklubben lægges der vægt på at bygge videre på det pædagogiske arbejde, der er blevet gjort på fritidshjemmet, samt at supplere med nye og udviklende aktiviteter. Juniorklubben skal ikke bare være "et tag over hovedet", men et reelt socialpædagogisk tilbud.

Specielt børnene i vores område har brug for vedholdende voksenkontakt, samt for at blive ført ind i positive kammeratskabsrelationer.
Vi prioriterer forældresamarbejdet meget højt, fordi en del af vores børn har særligt behov for ekstra støtte og opmærksomhed. Vi mener, det er vigtigt, at vi har et godt forhold til forældrene, da det er i samarbejde med dem, vi skal skabe nogle trygge rammer for deres børn. Derfor er vi åbne over for eventuel kritik/ros og forsøger at løse problemer gennem dialog med forældre, så de har tillid til os og måden, vi arbejder med deres børn på. 

 

På Bygger’n og i Kvarterklubben

I vores daglige arbejde lægger vi stor vægt på nærvær og dialog. Vi støtter den enkelte i opbygningen af et socialt netværk. Vi er lydhøre over for børns og unges ønsker og tilrettelægger derfor klubbens virksomhed efter det aktuelle behov. Vi lægger stor vægt på, at børn og unge lærer at vise hensyn til andre samt at tage ansvar for egne handlinger.

Vi arbejder meget målbevidst med at støtte/vejlede børn og unge. Vi gør især en stor indsats for de børn og unge, som ikke er/går i skole, eller som ønsker uddannelse/arbejde.

I vores arbejde med børn og unge er vi opmærksomme, støttende, igangsættende og holdningsprægende voksne.

Vi integrerer 2-sprogede børn i vores dagligdag og tager hensyn til de forskellige kulturer.

Informationsniveauet er højt til disse børn. Vi taler så vidt muligt dansk for bl.a. at undgå konflikter/misforståelser.

Vi lægger vægt på, at børn/unge tidligt lærer klubbens normer og regler at kende. Via vores dagligdag og forskellige planlagte aktiviteter skabes en speciel atmosfære i huset, som virker socialiserende og opdragende såvel på den enkelte som på gruppen indbyrdes.

4. Udviklingsmål for fritidshjemmet/klubben

Fælles udviklingsmål for Fritidshjemmet Glentevej, Jennumparkens Fritidshjem, KFUM’s institutioner, Vorup Børne- og Ungdomshus og Fritids- og ungdomsklubben Solgården.

Nedenstående er det vi arbejder med og vil udvikle på gennem hele aftaleperioden.

 

Formål

Målet er, at alle børn vil opleve sig som anerkendte, aktive og værdifulde deltagere i fællesskabet, ved at der bevidst arbejdes inkluderende i forhold til planlægningen af hverdagen og i det pædagogiske arbejde med børne- og forældregruppen.

Inklusion forstås som den dynamiske og vedvarende proces, hvori fritidsinstitutionen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle børn og unge. I den proces tages der særligt hensyn til de børn og unge, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion, samt lavt udviklings- og læringsmæssigt udbytte.

Børn er inkluderet, når de oplever sig som værdifulde deltagere i fællesskabet, hvor de trives, har positive sociale relationer til jævnaldrende og til voksne, og hvor de udvikler sig optimalt i forhold til egne potentialer på det personlige, sociale og færdighedsmæssige område.

Sigtet med at arbejde inkluderende er at forebygge og mindske eksklusion af børn og unge. Eksklusion er situationer, hvor børn og unge, som allerede er udenfor fællesskabet, holdes udenfor, og hvor børn og unge stødes ud af det fællesskab, som de tidligere har været en del af.

 

Baggrund

Arbejdet med inklusion er valgt som tema for fritidshjemmene, idet det ligger i forlængelse af arbejdet med den anerkendende, relations- og ressourceorienterede tilgang, der allerede er iværksat og i vid udstrækning bliver praktiseret i det daglige pædagogiske arbejde i fritidshjemmene.

 

Initiativer

Hvert fritidshjem vælger egne initiativer og tilhørende succeskriterier i forhold til at arbejde med det fælles udviklingsmål.

 

Deltagelse i mindre fællesskaber i det store fællesskab

Arbejdet med inklusion vil bl.a. ske ved at oprette små grupper og arrangere ture og aktiviteter for børnene i disse grupper. Grupperne vil blive sammensat af børn, der vurderes til at have et behov for øget pædagogisk opmærksomhed, samt af børn med et overskud og meget gode sociale kompetencer. Der vil være fokus på den anerkendende tilgang til børnene og den positive oplevelse for børnene. Hensigten med de gruppeopdelte aktiviteter er, at alle børn får mulighed for at skabe nye relationer, få et indblik i hinandens kompetencer samt lære af hinandens gode kundskaber. Sigtet er ligeledes, at børnene lærer at overføre de gode sociale strategier og relationer fra den lille gruppe til det store fællesskab.

 

Guidning og pro aktiv rolle i børns fællesskaber

Arbejdet med inklusion vil bl.a. ske ved, at de voksne baner vejen for børnenes sociale deltagelse i differentierede fællesskaber og aktiviteter eksempelvis ved at der bevidst arrangeres børnefællesskaber og legegrupper for at sikre, at alle børn bliver deltagere i fællesskabet.  Dette kan ske ved at lege regellege, hvor alle børn kan være med. Ligesom det kan understøttes ved at have faste pladser ved spisebordene og faste makkere på ture ud af huset. Hensigten er, at alle børn kommer til at indgå ligeværdigt i fællesskabet, og det bliver legalt, at nogen har mere brug for guidning fra en voksen end andre, således at den store gruppe i højere grad inkluderer og accepterer de børn, der har særlige behov. Det primære fokus er på børnenes styrker og kompetencer, og på at omtale det at behøve hjælp fra en voksen/barn til at øve sig på noget, som en helt naturlig ting.

 

Sang og inklusion

I arbejdet med inklusion vil koraktiviteter og sang blive anvendt til at fremme børnenes deltagelse i fællesskabet og til at fremme integrationen af børn med anden etnisk oprindelse end dansk i det danske samfund. Sigtet er gennem arbejdet med koret og børnenes arbejde med de danske sange af bl.a. Halfdan Rasmussen at opnå, at børnene får skabt et godt fællesskab og lærer, at de sammen bidrager til fællesskabet og derved kan udvikle det og gøre det endnu bedre.

Der sættes fokus på børnenes fysiske og psykiske velvære gennem sangen, idet sang fremmer produktionen af hormoner, som har indflydelse på vores fornemmelse af at have det godt. Ligesom koraktiviteterne medvirker til at styrke børnenes identitet, modner dem i samspil med andre og øger deres selvværd.

En sidegevinst ved arbejdet med koraktiviteter er, at børnene gennem sangen får stimuleret deres sproglige udvikling i dansk som andetsprog og deres kulturelle læring. Børnene lærer det danske sprog og sprogets nuancer ved at bruge sproget aktivt.

 

Forældreinddragelse

I det pædagogiske arbejde med inklusion vil der være fokus på et udvidet forældresamarbejde, hvor forældrene inkluderes mere i forhold til deres børns liv i institutionen og gennem vejledning kommer til at være en større del af det fælles ansvar omkring børnenes positive udvikling. Dette vil medvirke til at styrke det enkelte barns selvværd i fællesskabet. I dagligdagen gribes alle de chancer, der byder sig for at få et tættere forhold til forældrene. Føler hver enkelt forælder sig set i institutionen, vil det smitte af på deres børns oplevelse af og i fællesskabet.

 

Tværfagligt samarbejde

Når der arbejdes med inklusion i den enkelte institution, vil det tværfaglige samarbejde ofte komme til at spille en vigtig rolle, idet det handler om at skabe en helhedsorienteret løsning for det enkelte barn eller ung, hvor familien og alle relevante samarbejdsparter bliver inddraget. Det kan være i sammenhæng med, at der i institutionen er et behov for at undersøge ressourcerne i familien og i barnets eller den unges netværk med henblik på at sikre, at barnet eller den unge ligeledes støttes i udvikling og trivsel udenfor institutionen. Når institutionen får et barn eller en ung, som afventer en udredning, men i den mellemliggende periode har behov for særlig støtte, er det ligeledes nødvendigt at bringe de tværfaglige netværksgrupper i spil for at sikre, at barnet eller den unge får den nødvendige støtte og mulighed for at være en del af fællesskabet i institutionen.

 

Succeskriterier

Det overordnede succeskriterier for arbejdet med inklusion er, at børnene og de unge, som i dag er udenfor fællesskabet, bliver en del af fællesskabet. I forhold til at opstille succeskriterier vil der blive taget udgangspunkt i børnemiljøvurderingen fra DCUM, som ligeledes vil indgå i fritidshjemmenes evalueringer.

Nogle af de kriterier/spørgsmål, som fritidshjemmene gerne vil kunne se en positiv udvikling i på baggrund af det pædagogiske arbejde med inklusion, er følgende:

  • Har du gode venner i dit fritidshjem?
  • Føler du dig alene, når du er i fritidshjem?
  • Kan du lide de andre børn i fritidshjemmet?
  • Tror du, at de andre børn kan lide dig?
  • Synes du, at I taler grimt til hinanden i fritidshjemmet?
  • Synes du, at I opfører jer godt over for hinanden?
  • Er det let for dig at finde nogen at være sammen med i fritidshjemmet?
  • Føler du, at de andre børn holder dig udenfor?
5. Midtvejsevaluering og efterfølgende fokusområde

Midtvejsevaluering 2012

Fritidshjemmet

Gennem det daglige pædagogiske arbejde med børnene på fritidshjemmet, hvor vi tager udgangspunkt i det nære, trygge, overskuelige og omsorgsfulde, mener vi, at have opbygget et inkluderende miljø for vores børn. Der hersker en positiv ånd i huset, hvor især glæde og humor er to vigtige omdrejningspunkter. Denne gode atmosfære virker socialiserende og opdragende såvel på det enkelte barn som på børnene indbyrdes. På trods af vores børns mange og forskelligartede opvækstbetingelser/vilkår evner de at rumme/inkludere hinanden og eksklusion forefindes stort set ikke.

En anden væsentlig faktor, der fremmer inklusionen, er samarbejdet omkring indskolingen.

Vi underviser børnene i ti timer om ugen på fritidshjemmet. I et tæt samarbejde med indskolingslæreren har vi igennem de sidste to år fundet frem til en indskolingsmodel, som vores børn profiterer meget af.

I vores midtvejsevaluering har vi brugt spørgsmålene som nævnt ovenstående under punktet ”Succeskriterier”

Ud fra svarene ser vi, at børnene føler sig som en del af fællesskabet.

De indgår nemt i relationer til de andre børn og føler sig set og hørt.

Fremadrettet vil vi tage udgangspunkt i de samme spørgsmål. For at sikre inklusion af børnene bedst muligt vil vi i samarbejde med dem lave en plan for at videreudvikle dette koncept.

 

Sangaktiviteter på institutionen

Fritidshjemmet har 3 kor – tre forskellige sangaktiviteter.

Pigekoret, som startede i 2008 i forbindelse med Sangens år

Granhuskoret, som startede i august 2010 i forbindelse med indskolingen.

Børnekoret, som startede marts 2011 i samarbejde med ”Forskellighed på Tværs”

Vi tog hul på sangaktiviteter fordi vi havde stor lyst til det, men også ud fra en videnskabelig undersøgelse, der viser følgende:

Det er vigtigt at sætte fællessang på dagsordenen, da det har stor betydning for kroppens fysiske – og psykiske tilstand.

  • Sang fremmer en dybere vejrtrækning og hermed en bedre iltning af blodet. Det har positiv virkning på kredsløb og stofskifte og medfører afslapning af spændte muskler.
  • Sang fremmer produktionen af hormoner, som har indflydelse på vores fornemmelse af at have det godt.
  • Musik skærper indlæringsevnen og styrker de sociale kompetencer. Sangen styrker børns identitet og modner dem i samspil med andre.
  • Sang har positiv indvirkning på immunforsvar og lykkefølelse.

Som nævnt ovenfor startede vi sangaktiviteter i den mere strukturerede form i 2008. For børnene på institutionen er sangen er blevet et naturligt omdrejningspunkt for inklusionen. Det er en dynamisk og vedvarende proces, hvori børnene trives og oplever sig værdifulde i fællesskabet. De deltager aktivt og skaber positive sociale relationer på tværs af aldersgrupper og til voksne. De udvikler egne potentialer og får et højt læringsmæssigt udbytte. Aktiviteter omkring sang giver tydeligvis muligheder til de børn, som er i faregruppen for marginalisering og eksklusion.

Vi arbejder videre med sangen, som er så givende for udviklingen, fællesskabet og inklusionen!

 

Juniorklubben

Arbejdet i juniorklubben tager udgangspunkt i institutionens udviklingsmål i det nære, trygge, overskuelige og omsorgsfulde.  

Vi har stor opmærksomhed på hvordan børnene begår sig rent socialt - børnenes omsorg for hinanden, drillerier og mobning, hvordan behandler de hinanden og på sproget.

Dagligdage er fyldt med humor og glæde, og der er generelt en positiv ånd.

Vi sikrer, at børnene bliver set og hørt, og at betingelser er til stede for deltagelse i aktiviteter. Vi anerkender børnene for det de kan og vil og er opmærksomme på børnenes plads i fællesskabet. Vi har fokus på, hvad børnene kan lære af hinanden.

Guidning og gode rollemodeller:

Vi bruger meget tid på at guide børnene. Vores dagligdag rummer en stor del af ”at putte i rygsækken” det er basale ting, som der her er tale om.

Tværfagligt samarbejde:

Vi prøver at opretholde en god kontakt og at fastholde det gode samarbejde mellem fritidshjem og skole.

Forældreinddragelse:

I denne forbindelse er kontakten til forældrene af stor betydning – det er vigtigt, at vi rummer og afsætter tid til at tage dialog og snakke med forældrene, så omdrejningspunktet altid er fokus på barnet.

”Vi er det sidste led - de er på vej ud”

(betydende, at vi som det sidste led er en vigtig faktor, der kan være med til at præge børnene)

 

Bygger’n

På Bygger`n kommer der dagligt børn og unge i alderen 6 – 18 år. Den store aldersspredning kunne godt være problematisk, men alle opfordres til at give plads til hinanden og de voksne motiverer de store til at tage hånd om de yngste.

Interesserne blandt  børn og unge er også meget forskellige. På Bygger`n kommer alle slags børn. Dette er lige fra svære specialklasseelever, til unge der går på elitesports linjer. Der arbejdes på, at Bygger`n er et sted der rummer alle, og alle bliver set som ligeværdige. Der indbydes til, at man er sammen på kryds og tværs af alder, nationalitet og formåen.

Pr. 1/5 2012 har vi 12 forskellige nationaliteter repræsenteret på Bygger`n og dermed også 12 forskellige talte sprog. For at undgå nogle former for sproglig eksklusion, er det et krav, at der kun tales dansk.

I hverdagen opfordres brugerne til at deltage i forskellige beslutninger. Det kan fx være: aktiviteter, indkøb el. hvad der skal på menuen. Tankerne bag denne medbestemmelse er blandt andet, at ungerne opnår en ansvarsfølelse over for Bygger`n, og en følelse af at være en vigtig del af en gruppe.

Bygger`n bruges ofte som udflugtsmål af andre institutioner Stedet bliver også brugt af mange unge, som hovedsageligt kommer pga. skaterparken. Det er vigtigt, at alle føler sig velkomne, og alle de faste brugere opfordres til at hjælpe de besøgende godt til rette.

I overskrifter kan man sige at Bygger`n er et sted fyldt med GLÆDE, POSITIVITET og HUMOR, med plads til FORSKELLIGHEDER og RUMMELIGHED.

 

Fremadrettet fokusområde – Forældresamarbejde/ressourcer

Fra september vil vi arbejde med forældresamarbejde/ressourcer.

Dette tema tager udgangspunkt i Børn- og ungepolitikken, Vision 2017, Budget 2012-2015, kvalitetsrapporten på skoleområdet og regeringsgrundlaget.

Vi inddrager forældre i planlægningen af forløbet på et forældremøde i september.

Oplægget vil være følgende:

Af regeringsgrundlaget lægges der op til, at børnene skal være undervisningsparate. Børnene skal møde veludhvilede og velforberedte i skole, og det drøftes, hvorvidt skolen/institutionen kan / skal stille større krav til børnene og forældrene. Skolen/institutionen og forældre har et ansvar for i fællesskab at kvalificere alle børn til at agere hensynsfuldt og ansvarligt og til at være demokratiske medborgere (Vision 2017). Forældrene besidder en lang række ressourcer, som der ved involvering på den rette måde, kan medvirke til nye samarbejdsrelationer og i sidste ende øget læring for børnene.

Det videre arbejde vil tage udgangspunkt i de beslutninger, der tages på forældremødet.

Vi vil inddrage samarbejdspartnere i området, som kan være med til at formidle vigtigheden af forældrenes ansvar omkring forældrerollen, så vi i samarbejde kan støtte familierne i forhold til dette.

Succeskriterier:  At forældrene involverer sig i børnenes dagligdag og  tager større ansvar omkring kost, trivsel og opdragelse.