Stue 1

BMV på Jennumparkens Fritidshjem

PLANLÆGNING AF FORLØBET (1)

Der findes mange forskellige måder at lave BMV på.
(Iagttagelse, interview, foto, m.m.).

Vi har fundet vores “værktøj” på DCUMs hjemmeside
(Dansk Center for Undervisningsmiljø).

“Hvordan har du det i dit fritidshjem?”

 

KORTLÆGNINGSFASEN (2)

Skemaet kan udfyldes af hvert enkelt barn direkte på nettet, hvorefter der automatisk bliver lavet en samlet vurdering dækkende for gruppen eller institutionen. (Det vælger man selv)

Vi har valgt at udfylde skemaet på nettet.

Fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø.

 

BESKRIVE FASEN (3)

Vi bruger “opsamlingsskema” fra DCUM, hvor personalet skal forholde sig til det datamateriale, der blev indsamlet i kortlægningsfasen i et forsøg på at tolke ”børnenes stemmer”.

Spørgsmål som kan hjælpe med at afdække, hvilke områder der skiller sig ud:

  • Hvad fungerer godt, og hvad fungerer ikke så godt?
  • Hvad viste materialet af typiske situationer og afvigelser her fra?
  • Hvilke modsætninger var der?

Dernæst forholder man sig undrende og spørgende til datamaterialet ved at stille spørgsmål som:

  • Hvad er anderledes, end vi havde forventet?
  • Hvad er det vigtigste, som vi iagttog/hørte fra børnene?
  • Hvad blev vi inspireret til ved at indtage børnenes perspektiv?

 

HANDLINGSPLAN (4)

Det skal fremgå, hvordan vi vil udvikle børnemiljøet på bestemte områder.

Vi skal angive rækkefølge og tidsramme for, hvilke løsninger, vi vil iværksætte i relation til de forhold, der ikke fungerer hensigtsmæssigt. Vi skal prioritere vores tiltag, så de væsentligste gennemføres først.

Desuden skal vi redegøre for, hvem der er ansvarlig for gennemførelsen af tiltagene, og hvornår de skal være gennemført.

 

OPFØLGNING (5)

I den sidste fase skal vi se på, hvordan det gik med de tiltag, vi satte i værk, og om løsningerne fungerer tilfredsstillende.

Vi skal følge op på de enkelte tiltag – opnåede vi det, vi ønskede?

 

Forløbet og resultatet

I januar gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med børnemiljøvurderingen (BMV).

Stuens 18 børn besvarede 65 spørgsmål på PC. Svarmulighederne bestod af et smileysystem, hvor børnene kunne vælge mellem 3 forskellige ansigter. De blev vejledt af en voksen, der læste spørgsmålene op for dem og der kunne svare på eventuelle tvivls/afklarende spørgsmål.

Spørgsmålene var inddelt i følgende emner:

Emne

Point

Generel tilfredshed

8,2

Dig og de andre i fritidshjemmet

7,3

De voksne i fritidshjemmet

7,6

Drilleri og mobning

6,7

Rammer

7,1

Sikkerhed

7,8

Helbred og velbefindende

7,1

Mobbestop

7,1

Spisemuligheder

7,5

 

 

Point

Pointtildelingen er en integreret del af Børnemiljøtermometeret og bygger på en vægtning af hvert spørgsmål og svar i relation til det overordnede emne. Pointfordelingen må dog på ingen måde afholde os fra selv fra at vurdere resultaterne.

Pointene ligger på en skala fra 0 til 10, hvor 10 er bedst. Et søjlediagram over pointtallene for hvert emne gør det let at se, hvor vores institution klarer sig godt, og hvor en indsats er påkrævet. 

Vi er som stuepersonale glade for resultatet, der viser os, at stuens børn faktisk er rigtigt tilfredse med at gå på vores stue/fritidshjem.

Ud af undersøgelsen kan vi blandt andet se at vores børn:

  • Er glade for at gå på fritidshjem (88,9 %)
  • Har der godt med de voksne i huset (83,3 %)
  • Har nogle gode venner (72,2 %)
  • Kan lide de andre børn/nogle stykker (61,1/38,9 %)
  • Synes at de opfører sig godt overfor hinanden (61,1 %)
  • Synes at det er let at finde nogen at være sammen med (61,1 %)
  • Synes at vi laver nogle spændende ting (77,8 %)
  • Er med til at bestemme, hvad vi skal lave (66,7 %)
  • Lærer noget nyt på fritidshjemmet (61,1 %)

Fritidshjemmets fysiske rammer dvs. stuen, kælderen, legepladsen m.m. tilgodeser langt de fleste børns behov/ønsker. Der er selvfølgelig nuancer, men svarene er også meget subjektive, og vi er IKKE konkurrenter til Randers Legeland.

77,8 % af vores børn mener, at der er for meget støj/larm i huset. Vi beder tit børnene om at dæmpe sig og tale til hinanden i stedet for at råbe. Det gælder også i eftermiddagspausen, hvor lydniveauet tit overstiger de tilladte decibel.

Vi prøver at lære børnene de helt basale regler for kommunikation f.eks. at man tier stille, når andre taler, at man rækker hånden op, når man vil sige noget, og at der ellers er den fornødne ro, så man f.eks. undgår hovedpine.

Der er også områder, hvor % -scoren ikke er så høj, og det giver os et fingerpeg om, hvor der fremover skal arbejdes mere målrettet, for at børnene får det optimale ud af deres hverdag på fritidshjemmet.

  • 50 % af børnene har det godt med de andre børn
  • 44 % har det nogenlunde med de andre
  • 61 % keder sig på fritidshjemmet
  • 44,4 % føler sig alene
  • 55,6 % ved ikke om de andre børn kan lide dem
  • 50 % ved ikke om de voksne kan lide dem.

I kategorien drilleri og mobning skal vi helt klart gøre en indsats og få lavet en begrebsafklaring, så børnene kan kende forskel på tingene. De skal lære/blive bedre til at acceptere hinanden, respektere hinandens grænser og bruge et ordentligt sprog overfor hinanden.

Omkring helbred/velbefindende var der spørgsmål om at have ondt i hovedet, maven eller andre steder i kroppen, og det at være træt når barnet var på fritidshjem. 33,3 % til 50 % af børnene svarede, at de nogle gange havde ondt diverse steder/var trætte.

Vi må håbe, at vores fælles tiltag om sund kost kan afhjælpe problemerne, og at forældrene hjælper deres børn i deres skole/fritter dag ved at sende dem i seng i ordentlig tid om aftenen.

De områder vi har valgt at fokusere det videre pædagogiske arbejde på, handler i korte træk om udvikling og styrkelse af børnenes sociale kompetencer.

Som hjælp/støtte til det har vi valgt at bruge undervisningsprogrammet ”Trin for trin”, hvis formål er at udvikle børns sociale og følelsesmæssige kompetencer i alderen 4 – 10 år.

Programmet arbejder primært med børns udvikling af empati (indfølingsevne), med impulskontrol og problemløsning samt selvkontrol. Parallelt hermed gives børnene forslag til sociale færdigheder og forslag til mestring af almindelige sociale samspilssituationer.

 

Værdier

Vi har efter en del overvejelser og diskussioner fravalgt undervisningsprogrammet ”Trin for trin”, til fordel for et mere ”hjemmestrikket” system, som både de voksne og især børnene vil kunne forholde sig til og bruge konstruktivt i hverdagen.

”Trin for trin” skulle bruges meget struktureret to gange om ugen og ville kræve mange ressourcer og ikke mindst meget tid. Dette er svært foreneligt med vores meget aktive og til tider hektiske hverdag, der skal forenes med vores børns ofte lange skoledage, lektiecafe, tyrkisk skole og fritidshjemmets mangeartede aktiviteter.

Det nye system består af plancher i rød, gul og grøn (trafiklysenes farver) og smileys (kendt fra børnemiljøvurderingen), altså farver og symboler som børnene er godt bekendte med i forvejen. Dertil har vi i samarbejde med børnene formuleret nogle regler (værdier) for stuen, der gerne skal gøre hverdagen bedre/nemmere at overskue for både børn og voksne.

De overordnede regler/værdier er:

På stue 1 skal du:

  • Sige hej når du kommer fra skole
  • Være en god kammerat
  • Ikke slå på andre
  • Prøve at være med til at løse konflikter, kan du ikke, skal du hente en voksen
  • Behandle andre som du selv vil behandles
  • Ikke drille andre
  • Høre efter når andre siger hold op, stop, lad være
  • Ikke kalde andre øgenavne
  • Tale pænt til andre
  • Behandle spil, legetøj og andet som var det dit eget
  • Rydde op efter dig selv
  • Rydde op, vaske hænder og finde madpakke når vi skal spise
  • Sidde pænt og roligt på din stol i pausen
  • Tale til andre ikke råbe
  • Være stille når andre snakker
  • Ikke afbryde når andre snakker
  • Sige farvel når du går hjem

Plancherne skal bruges til at placere de enkelte regler/værdier i de aktuelle felter. Det vil foregå på børnemøder hver 14.dag, hvor vi tager ”temperaturen” på børnemiljøet her og nu. Børnenes ”job” består så i, at de kan være med til at forbedre forholdene, ved at regler der står i den røde ”afdeling” kan ”arbejdes” ned i den gule eller endda i den grønne ”afdeling” på de 14 dage der går mellem børnemøderne.

Ideen er også at reglerne bliver gentaget så ofte, at de gerne skulle blive integreret i det sociale samspil mellem stuens børn og være en hel naturlig ting i hverdagen.